Kronhjorten i Vestjylland

Kronhjorten

Krondyrene er Danmarks største hjorteart. Krondyr er meget sky om man ser dem ofte kun udenfor skoven sidst på dagen og om natten. Råvildt derimod ser man ofte på marker langs veje, dette gør sig ikke gældende med krondyr, de er mere sky. Dagen tilbringer krondyrene inde i skoven hvor de kan være uforstyrret. En kronhjort kan blive op til 20 år gammel og veje op til 250 kilo.(fortsættes)

I brunsten brøler hjorten døgnet rundt og i oktober måned er alle kronhinderne bedækket.

Udenfor brunsten færdes hjorte og kronhinder hver for sig, men i brunsten samles krondyrene i mindre terretorirer og kronhjortene kæmper om flokkene af kronhinder. Du kan hvis du er heldig høre hjortenes sammenstød, når de store gevirer bankes mod hinanden med store kræfter, i nogle gange livsfarlige kampe. (fortsættes)

(mosehjorte , statens naturhistoriske museums lager)

Kronhjorten har man fulgt igennem århundreder. Bla. ved fund af “mosehjorte”, det vil sige hjorte som er omkommet i de danske moser og som man efterfølgende har bragt til undersøgelse. Som du kan se på billedet har der blandt fritlevende krondyr igennem tiden været store kronhjorte i Danmark. Man arbejder desuden genetisk med hvordan kronhjorten blev til den kronhjort vi kender i dag i Danmark. (fortsættes)

Fra omkring Marts til Juli sætter kronhjorten nyt gevir og bliver til de prægtige opsatser som du kan være heldig at se igennem vinteren. Det nye gevir er indtil det er fuldt færdigudviklet dækket af et lag “bast” som både beskytter det nye gevir, men også bringer næringsstoffer til produktionen af det nye gevir. Deraf navnet på disse ovenstående “basthjorte” på fotoet. (fortsættes)

Op til brusttiden “esser” kronhjorten sig tromletyk for at klargøre sig til den kommende brunst. Hjorten bruger meget store mængder energi på at parre sig og passe på sit “harem” af kronhinder, æder i denne periode næsten sjældent, og en kronhjort kan i brunsttiden tabe sig op til 50 kilo af sin kropsvægt pga. anstrengelserne, og man kan ved at følge hjortenes brøl over tid, høre at pusten i den sidste periode går af ham og han lyder afkræftet.

Om sommeren ser man ikke meget til kronvildtet. Hjortene har gemt sig for at sætte nyt gevir og for at samle kræfter til efterårets dyster og kronhinderne færdes forsigtigt og stille for at passe på deres afkom.

Kronheden og de omkringliggende plantager og naturområder, huser i perioder store rudler med kronvildt. Du kan det meste af året være heldig at se kronvildtet fra din bil, da kronvildt ikke forstyrres i samme grad af kørsel som ved opsøgende gang. Hvis du søger på naturstyrelsens hjemmeside med søgeordet “sandfær” kan du finde en meget fin anlagt rasteplads hvor der er udsyn til kronvildt.

Vind hede

Alle nedenstående billleder er fra forskellige steder i lokalområdet.